Stort pres i Aarhus: Ser det som noget vanvittig positivt
AGF kan torsdag spille sig i pokalfinalen hjemme på udsolgt Ceres Park. Presset er stort i den fodboldglade by, og anfører Patrick Mortensen ønsker at bruge presset på en positiv måde.
Torsdag kan AGF spille sig i sin første pokalfinalen i otte år.
Det kræver som minimum et uafgjort resultat på hjemmebane, når FC Nordsjælland gæster Aarhus i den sidste semifinale i Oddset Pokalen.
Første kamp endte 2-3 i AGF’s favør, og forventningerne er store i Smilets By om at byens hold ender i finalen den 9. maj.
AGF fik dog en dårlig optakt til kampen, da aarhusianerne tabte 0-1 i weekenden til FC Midtjylland. Truppen har dog rejst sig igen, lyder det fra anføreren.
– Der synes jeg, vi er kommet fint videre. Vi ved jo godt, hvad der venter på torsdag. Jeg kan mærke det helt ned i maven, og jeg glæder mig utroligt meget.
– Selvfølgelig var det ikke i orden i søndags, og det var en ærgerlig kamp. Men vi ved også godt lige nu, hvad førsteprioritet er: Og det er vores kamp på torsdag, og vi skal have et godt resultat, udtaler Patrick Mortensen til AGF Play.
AGF forventer et udsolgt Ceres Park torsdag, og byen summer generelt af forventninger om en pokalfinale i Parken den 9. maj. Mortensen mærker da også forventningerne og presset, men ser det som en god ting.
– Det får man kun, ved at gøre godt over længere tid. Og det har vi gjort kva hårdt arbejde gennem hele sæsonen.
– Jeg tror det er vigtigt, at man ikke bruger det negativt, men at man faktisk ser det som noget vanvittigt positivt, og det kan jeg jo være med til at sprede lidt til holdkammeraterne, udtaler 34-årige Mortensen.
AGF-profil om FCN-chefs analyse: Bør fokusere på egetAGF har været giftige på dødbolde i denne sæson, og selvom Mikael Anderson har bedt FCN’s cheftræner om at fokusere på sit eget hold, så har Farum-klubben i optakten til kampen særligt forberedt sig på aarhusianernes dødbolde.
FCN stikker til AGF: Storroser deres dødboldeKampen mellem AGF og FC Nordsjælland sparkes i gang torsdag klokken 20 og kan ses på TV3+ og Viaplay.