Oddset Pokalen

FCN stikker til AGF: Storroser deres dødbolde

FC Nordsjælland lægger ikke skjul på, hvor de mener AGF’s styrke er forud for returkampen i pokalturneringen torsdag aften.

Andreas Hansen fra FC Nordsjælland i Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

AGF er bare hamrende gode til dødbolde.

Sådan lyder det fra FCN-lejren frem mod de to mandskabers afgørende semifinale-opgør i Oddset Pokalen i morgen.

– Der er ingen tvivl om, at dødbolde er en af de faser i spillet, hvor AGF er bedst. Det er ikke fordi, de har mange forskellige varianter. De er bare hamrende gode til det, siger Magnus Pondus Hansen, der er ansvarlig for nordsjællændernes dødbolde.

Også målmand Andreas Hansen har mindsettet rettet mod de dødbolde, som kan angribe hans mål. Han fortæller, at han og holdkammeraterne er forberedte på, at AGF er ‘enormt dygtige’ på standardsituationer.

– Vi skal gøre alt for at undgå at give dumme hjørnespark og frispark væk, for der er de rigtig skarpe.

– Vi ved, at AGF lægger mange bolde ind tæt på målet, hvor det kræver, jeg kommer ud og blander mig, siger han.

Man fornemmer næsten, at Farum-klubben forsøger at stikke til aarhusianerne. Tidligere har AGF-træner Uwe Rösler afvist beskyldninger om, at hans mandskab udelukkende er et dødbold-hold.

Uwe Rösler slår fast: AGF er meget mere end blot dødbolde

I FC Nordsjællands optakt giver Daniel Svensson også sit bud på modstanderens styrke. Han peger på dødboldene. Ligesom også Thor Herdal, ansvarlig for de offensive dødbolde, gør det.

I det første opgør, som endte 3-2 til AGF i Farum, kom to af AGF’s mål efter dødbolde. Det første var et flot langskud af Gift Links.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P