NordicBet Ligaen

Ahlmann har mange bolde i luften: Regner ikke med FCK og Brøndby

20 år lakker i AaB lakker mod enden for Jakob Ahlmann, hvis kontrakt med klubben udløber til sommer. Hvad der sker efter sæsonen ved Ahlmann ikke, men han er åben for både karrierestop, Vendsyssel, Brøndby og F.C. København.

AaB's Jakob Ahlmann i superligakampen mellem AaB og Silkeborg IF på Aalborg Portland Park, lørdag den 3. juni 2023
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Det plejer at være langs græsset, at den befinder sig.

Men for Jakob Ahlmann er boldene oppe i luften i denne tid, for han står ved en sjælden skillevej til sommer.

Her udløber hans kontrakt med AaB, som han har tørnet ud for siden han var knægt. Dermed ser detr ud til, at Ahlmann bliver den næste i rækken af store AaB-personager, som forlader klubben.

Han er to måneder fra exit, og Ahlmann med de 325 kampe i bolsjestribet har endnu ikke hørt fra klubben.

– Som det ser ud, så forbereder jeg mig på, det er slut. Lige nu er min dør meget åben, kan man vist godt sige. Det kan gå mange veje for mig de næste par måneder, og der er mange bolde i spil, udtaler Ahlmann til campo.dk.

Jeg ved jo godt, at hverken FCK eller Brøndby ringer i morgen og spørger, om jeg vil spille for dem

Jakob Ahlmann om fremtiden

Og det er mange forskellige slags bolde, som er i luften for den 33-årige back. Blandt andet et karrierestop, forklarer Ahlmann.

– Den tanke føler jeg mig nødsaget til at have. Jeg er 33 og et halvt, og det er jo ikke fordi, jeg ikke tror, at jeg ikke kan finde en ny kontrakt. Men jeg vil også gerne finde en kontrakt, der giver mening for mig og min familie.

AaB's Jakob Ahlmann i superligakampen mellem AaB og Silkeborg IF på Aalborg Portland Park, lørdag den 3. juni 2023
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Derfor kan jeg jo være nødsaget til at finde noget helt andet at lave, når jeg står uden kontrakt om to måneder. Min krop og mit hoved er stadig helt klar, men da jeg har udløb om to måneder – og der ikke er noget på plads endnu – så er karrierestop et muligt scenarie.

Würtz-afsked vidner om klar tendens: Ærgerligt for AaB

Den nordjyske forbindelse

Ahlmanns tidligere holdkammerat Frederik Børsting, som i dag tørner ud for Vendsyssel FF, så gerne, at venstrebacken tog turen nord for Limfjorden.

Det er en tanke, som Ahlmann da heller ikke er afvisende overfor.

– Haha. Jamen, det er jo noget, der er flere, som skal være enige om. Mere har jeg egentlig ikke rigtigt at sige om det. Vendsyssel er jo en af de mange bolde, som er i luften.

AaBs Frederik Børsting har scoret til 1-0 og jubler med Jakob Ahlmann i 3F Superligakampen AaB mod AGF på Aalborg Portland Park, torsdag den 9. juli 2020.
Frederik Børsting og Jakob Ahlmann var holdkammerater i AaB i 2020. I 2024 kan de to måske blive forenet i Vendsyssel FF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Jeg kender deres træner Bo Zinck godt fra hans tid i AaB, før han kom til Vendsyssel. Jeg har det godt i både krop og hoved, så det er selvfølgelig en mulighed.

– Jeg ved jo godt, at hverken FCK eller Brøndby ringer i morgen og spørger, om jeg vil spille for dem. Jeg ser realistisk på det, og derfor kigger jeg på de muligheder, der tikker ind, slutter Jakob Ahlmann.

Børsting håber på AaB-ikon: Passer perfekt i Vendsyssel

Om Vendsyssel er en af dem, vil tiden vise. Ahlmann er noteret for 16 kampe i denne sæson for AaB, som topper NordicBet Ligaen med otte kampe tilbage af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P