Premier League

Søvnløse Casemiro: Kan ikke sove for Uniteds problemer

Casemiro og Manchester United har haft en svær sæson, som også har voldt den 32-årige midtbanespiller søvnløse nætter.

Casemiro i Premier League-kampen imellem Manchester United og Liverpool.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Det var formentlig ikke det, som Casemiro forestillede sig, da han forlod Real Madrid til fordel for Manchester United.

Alt andet lige, så ser det svært ud for klubbens Champions League-forhåbninger, for slet ikke at tale om mesterskabet.

Den svære United-sæson har endda også holdt Casemiro vågen om natten.

Casemiro i Premier League-kampen imellem Manchester United og Liverpool.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

– At være 20 point efter førstepladsen… Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi jeg bare forsøger at tænke på noget, vi kan gøre anderledes.

– Det er realiteten. Der er ingen pointe i at tænke på titlen eller Champions League-placeringer, vi er bare nødt til at tænke på den næste kamp.

– Vi havde muligheden for at score ni point i de sidste tre kampe, men vi fik kun to. Vi var kede af det, men vi er nødt til at tage en kamp ad gangen og fokusere på næste kamp imod Bournemouth, fortæller Casemiro til ESPN.

Senest høstede Casemiro og co. dog et hæderligt point imod titelaspiranterne fra Liverpool.

Til trods for det ene point, så ligger Manchester United på sjettepladsen i Premier League med en målforskel på minus 1.

Du kan se hele stillingen i Premier League lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P