3F Superligaen

Klaiber om skiftet til Brøndby: Reddet af et forsinket fly

Sean Klaiber fortæller i programmet Offside, at havde det ikke været for et forsinket fly, så var backspilleren næppe havnet i Brøndby IF på Deadline Day.

Brøndby IF's Ohi Omoijuanfo, Sean Klaiber og Rasmus Lauritsen i kampen mod Silkeborg IF i Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF hentede i sommers Sean Klaiber på transfervinduets sidste dag.

Den tidligere Utrecht-back har siden været en stor succes i klubben, hvor han for nyligt blev matchvinder mod F.C. København i Parken.

Mandag aften var Brøndby-spilleren så gæst i Viaplay-programmet Offside. Her faldt snakken blandt andet på, hvordan Klaiber lige netop havnede på Vestegnen.

Og ifølge hovedpersonen selv så kunne det skifte være faldet til jorden, hvis ikke det var for et forsinket fly.

– Min agent fortalte om muligheden for at skifte til Brøndby, og Utrecht ville ikke af med mig til at starte med, fordi jeg var en vigtig spiller for klubben.

– Jeg sagde til dem, at det var en mulighed for mig, og jeg gerne ville afsted, og så er Danmark tæt på Holland, hvilket ville gøre det nemt for min familie at føle sig hjemme.

– På Deadline Day er det vores holdleder fra Utrecht, som min agent og jeg var tæt med, der løb ind på banen til mig, fordi min agent havde ringet til ham og sagde, at jeg skulle skynde mig afsted så hurtig som muligt til lufthavnen. Jeg havde 45 minutter.

– Jeg ringede til min kone og sagde, hun skulle skynde sig at pakke nogle ting til mig, så jeg kunne tage af sted. Jeg nåede at komme hjem først og videre til flyet, og heldigvis var det en smule forsinket, for ellers…, siger Sean Klaiber til Offside.

Klaiber om holdkammerat: Kan spille for en stor klub

Brøndby-backen har udover Utrecht også spillet i den hollandske storklub Ajax.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P