Serie A

Medie: Italiensk storklub intensiverer jagten på dansker

Den italienske storklub Juventus sætter nu alle sejl ind for at sikre sig en dansk forstærkning til midtbanen.

Den danske Genoa-spiller, Morten Frendrup, i duel med en Napoli-spiller i klubbernes Serie A-møde
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Et rigtigt stort skifte kan vente for Genoa-danskeren, Morten Frendrup.

I hvert fald hvis man skal tro det italienske medie, Tuttomercatoweb.

Mediet er således kommet i besiddelse af nye oplysninger, der tyder på, at den italienske storklub Juventus nu har sat sig for at lande en transfer af Morten Frendrup.

Mediet skriver, at Juventus nu intensiverer jagten på Morten Frendrup frem mod sommerens transfervindue.

– Juventus er allerede imponeret over Morten Frendrup og trykker nu på speederen i forhold til at forhøre sig om en mulig transfer, skriver mediet blandt andet.

Interessen for Morten Frendrup har den seneste tid været stor. Tidligere på sæsonen tiltrak han sig interesse fra andre store klubber – blandt andet har Liverpool tidligere været meldt varme på danskeren.

Derudover har der også været forlydender om, at en række andre Premier League-klubber også skulle have scoutet den danske midtbanemotor.

Det bliver dog med al sandsynlighed ikke en billig affære, hvis Juventus – eller andre – vil hente Morten Frendrup.

Så sent som i slutningen af februar måned forlængede Frendrup således sin kontrakt med Genoa, der nu først står til udløb i sommeren 2028, hvilket stiller klubben godt i potentielle forhandlinger.

Frendrup skiftede til Genoa fra Brøndby IF i januar 2022, og siden er det blevet til 81 kampe for klubben med tre mål og fem assists til følge.

Avis storroser tidligere Brøndby-profil: Han er ‘kongen af tacklinger’

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P