3F Superligaen

Ung Viborg-profil skriver under på ny aftale

Viborg FF oplyser torsdag, at man er nået til enighed med 21-årige Mads Søndergaard om en ny aftale.

Mads Søndergaard forlænger sin kontrakt med Viborg FF.
Foto: Viborg FF

Torsdag er forlængelsernes dag.

Tidligere torsdag forlængede AGF med Uwe Rösler, inden Kolding IF meldte ud om en ny aftale med Asker Beck.

Nu er det Viborg FF’s tur.

Den grønklædte superligaklub meddeler således i en pressemeddelelse, at man har indgået en ny aftale med Mads Søndergaard.

Den nye aftale mellem parterne strækker sig frem til sommeren 2027.

– Vi er rigtig glade for Mads, som præsterer godt, er sulten efter at forbedre sig hele tiden og generelt er i en god udvikling. Han er trådt et skridt frem i denne sæson efter at have stået lidt i skyggen, og nu har han bidt sig fast i startopstillingen og er kommet på U21-landsholdet. Derfor er vi naturligvis også rigtig glade for, at han også ser sin fremtid her i klubben.

– Han er god for vores miljø, hvor han træner godt og går forrest i dagligdagen, og selvom han stadig er ung, så ser vi ham som et stærkt forbillede for de yngre spillere. Vi er meget glade for ham og glæder os over forlængelsen, siger Mads Agesen, sportschef i Viborg FF.

Den 21-årige midtbanespiller har tilbragt hele sin professionelle karriere i Viborg FF.

Han fik sin debut for klubbens førstehold tilbage i 2020 og står indtil videre noteret for 20 førsteholdskampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P