
Medie: FCN’s søsterklub gafler direktør i AS Monaco
FC Nordsjællands amerikanske søsterklub San Diego FC får snart en ny direktør, som bliver hentet ind fra ingen ringere end AS Monaco.

FC Nordsjællands amerikanske søsterklub San Diego FC handler på øverste hylde.
Klubben fra den amerikanske vestkyst er angiveligt ved at sikre sig en ny teknisk direktør i AS Monaco.
Navnet er Carlos Aviña, som i skrivende stund indtager rollen som teknisk direktør for Les Rogues et Blancs.
Det skriver Fabrizio Romano på sin X-profil.

I marts kom det frem, at FC Nordsjælland i 2025, når den amerikanske klub træder ind i MLS, sender Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov over Atlanten til San Diego.
De to klubber er begge ejet af Mansour Group og siden købet af FC Nordsjælland i 2021, har ejerne haft planer om at udvide det sportslige portefølje i USA.
Det faldt på plads i maj 2023, og du kan læse meget mere om netop det lige her.