LaLiga

Medie: Barca vil gafle Liverpool-emne

FC Barcelona er på udkig efter en ny træner, og det samme er Liverpool – nu konkurrerer begge klubber om Sportings Rúben Amorim.

Ruben Amorim på sidelinjen for Sporting.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Trænerkabalen i fodboldeuropa presser sig på.

Det samme gør rygterne om diverse toptrænere, som forbereder sig på næste skridt i karrieren.

I Portugal har Rúben Amorim gjort sig yderst positivt bemærket, da Sporting-træneren er i færd med at føre Morten Hjulmand og co. til det portugisiske mesterskab.

Ruben Amorim på sidelinjen for Sporting.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

I Liverpool er Jürgen Klopp i gang med sin afskedsturné, hvor rygterne har svirret om Xabi Alonso.

Dem manede spanieren dog selv i jorden, da han offentliggjorde, at han bliver i Bayer Leverkusen.

Således blev Rúben Amorim et aktuelt emne, men…

Nu ser det dog ud til, at FC Barcelona har tænkt sig at overhale indenom og nappe portugiseren lige for næsen af Merseyside-klubben.

Det skriver mediet Mirror.

Den catalanske storklub mangler nemlig også en cheftræner til næste sæson, da Xavi ikke fortsætter i klubben.

Den 39-årige portugisiske træner tog over i Sporting i 2020, og siden har han stået i spidsen for Lissabon-klubben i 203 kampe.

I Liga Portugal indtager Amorim og Sporting i skrivende stund førstepladsen, hvor der er ét enkelt point ned til Benfica på andenpladsen.

Dog har Sporting en kamp i hånden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P