SIF-målscorer efter 2-2 mod AGF: Vi skulle have vundet
Silkeborg fik mandag sat et punktum for en resultatmæssig elendig stime, men uafgjort mod AGF burde have været en sejr, lyder det fra holdets målscorer.
Efter fem kampe uden point, kom årets første point i Superligaen mandag for Silkeborg.
Efter syv superliganederlag på stribe fik Silkeborg 2-2 mod AGF, men det kunne være blevet til mere.
Det mener i hvert fald målscorer til 2-2 newzealandske Callum McCowatt.
– For at være ærlig, så føles det som et nederlag. Jeg synes, vi skulle have vundet kampen. Det eneste positive er vel, at vi var bagud 1-2 men alligevel får et point, men for at være helt ærlig, så synes jeg, at vi havde de bedste chancer; Vi rammer stolpen to gange, så jeg synes, at vi havde overtaget, siger McCowatt umiddelbart efter kampen til Viaplay.
Silkeborg har i den grad en op-og-ned-sæson, for mens holdet ikke har vundet i nu 11 kampe i træk i Superligaen, så har holdet i mellemtiden slået F.C. København ud af pokalkvartfinalen, og holdet står med halvandet ben i pokalfinalen efter en 6-1-sejr over FC Fredericia i semifinalen mod FC Fredericia.
De manglende sejre i Superligaen bekymrer ikke McCwowatt.
AGF-bet og deler imod Silkeborg på Jysk Park– Nej overhovedet ikke. Nogle gange står man ved busstoppestedet og venter, og så kommer der ikke nogen busser, og så kommer alle busserne lige pludselig. Vi venter på bussen, og den skal nok komme.
– Vi er kommet igang med at score igen. Vi scorede ikke så meget i starten af året. Jeg tror, vi kommer til at se godt ud til sidst i sæsonen, lyder det fra McCowatt.
Silkeborgs næste mulighed for en superligasejr kommer næste mandag, hvor midtjyderne gæster Superligaens nye tophold fra Brøndby.