LaLiga

Medie: Barca-back forlader klubben til sommer

Til sommer står FC Barcelona til at miste sin garvede venstreback Marcos Alonso, som meldes færdig i klubben.

Marcos Alonso, Marc Casado og Sergi Roberto, som fejrer kampen imod Atlético Madrid.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Til sommer er det slut.

Marcos Alonso, som har en fortid i Real Madrids akademi, er færdig i FC Barcelona.

Til sommer forventes den 33-årige venstreback nemlig at forlade klubben, da den catalanske storklub ikke har tænkt sig at forlænge Alonsos aftale.

Marcos Alonso for FC Barcelona.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Det erfarer den italienske transferjournalist Fabrizio Romano, som i samme ombæring meddeler, at der beslutningen til trods er stor gensidig respekt imellem venstrebacken og Barca.

Marcos Alonso kom til FC Barcelona i 2022 fra Chelsea på en fri transfer.

Skiftet var noget kontroversielt, da Alonso som ungdomsspiller kom igennem rækkerne hos ærkerivalerne fra Real Madrid.

For den catalanske storklub er den 33-årige venstreback god for 44 optrædener for klubben og tre mål.

I den indeværende sæson er det blot blevet til fire optrædener i LaLiga, hvoraf to har været fra start.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P