3F Superligaen

Ekspert sammenligner Brøndby-profil med Barca-legende

Per Frimann har stor fidus til Brøndby IF’s japanske offensivspiller, Yuito Suzuki. Så stor, at han sammenligner ham med en af FC Barcelonas allerstørste spillere gennem tid.

Yuito Suzuki jubler sammen med holdkammeraterne Jacob Rasmussen og Nicolai Vallys.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Senest Brøndby IF var i aktion, endte det lykkeligt for særligt japanske Yuito Suzuki.

Han kunne således notere sig for et hattrick i 4-1-sejren over Silkeborg IF.

Søndag Brøndby-profilen så i aktion igen, når han sammen med sine holdkammerater skal forsøge at bide skeer med F.C. København i Parken.

I optakten til derbyet mellem de to ærkerivaler havde Viaplay fokus på netop Yuito Suzuki, og særligt Per Frimann havde svært ved at holde sig tilbage med roserne.

Blandt andet fik han sammenlignet den 22-årige japaner med en af FC Barcelonas mest ikoniske spillere i nyere tid.

– Jeg bliver nogle gange beskyldt for at lave lidt for store sammenligninger. Men jeg kommer nogle gange til at tænke på Iniesta, når jeg ser det (Yuito Suzukis evner på en fodboldbane, red.).

– Det der intelligente, måden at bevæge sig rundt i spillet og i de forskellige kæder og hele tiden være orienteret mod sine holdkammerater, samtidig med at han har fornemmelsen for, hvornår han skal gå direkte på mål, siger Per Frimann.

Iniesta nåede 674 førsteholdskampe i FC Barcelona.

Yuito Suzuki kom til Brøndby i sommer.

Efter en tilvænningsperiode og småt med spilletid har han nu for alvor fået bidt sig fast hos Superligaens aktuelle andenplads.

Du kan se Per Frimanns ord om Yuito Suzuki i videoen øverst i artiklen

FC København
FC København
v t t v v
1 : 2
Slut
Brøndby IF
Brøndby IF
v v u v v
P. Ankersen
42′
Mathias Kvistgaarden
69′
Sean Klaiber
90’+3′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P