Stolt De Zerbi efter nederlag til Liverpool: Spiller med sjæl
Selvom det ikke blev til point, da Brighton søndag gæstede mytiske Anfield, var cheftræner, Roberto De Zerbi, ovenud tilfreds med sine spillere efter kampen.
Det startede helt fænomenalt, men det sluttede desværre for Brighton med ingenting.
Søndag gæstede Roberto De Zerbis tropper Anfield, hvor ‘The Seagulls’ kom foran lige da kampen blev fløjtet op. Desværre for dem endte det alligevel med en pointløs hjemtur til den engelske sydkyst.
Efter kampen var det dog en yderst tilfreds De Zerbi, der blev modtaget af klubbens egen hjemmeside til et interview om præstationen.
– Vores hemmelighed er, at vi har et omklædningsrum fyldt med spillere, der spiller med sjæl og stolthed. Når man besidder de egenskaber, kan man altid forblive i kampen, sagde De Zerbi til klubbens egen hjemmeside.
Selvom det ikke blev en entydig succes for Brighton på Anfield, er De Zerbis præstationer med holdet ikke gået uset hen.
De Zerbi har kontrakt i Brighton indtil sommeren 2026.