Premier League

Mytteri i Chelsea? Flere spillere vil have Pochettino ud

Ifølge det britiske medie HITC er der flere spillere i Chelsea-truppen, der ikke længere kan se projektet fortsætte med den nuværende træner, Mauricio Pochettino, ved roret.

Pochettino tager sig til hovedet, da Chelsea hjemme spiller 2-2 mod Burnley på Stamford Bridge.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Lørdag blev endnu en skuffende omgang for Pochettinos Chelsea.

Holdet fra det vestlige London tog hjemme imod Burnley, og gæsterne blev tidligt i kampen reduceret til ti mand.

Alligevel formåede ‘The Blues’ ikke at kapitalisere på situationen, og det endte med, at Burnley kæmpede et 2-2 resultat med hjem.

Nu skriver et engelsk medie så, at flere af spillerne har mistet troen på projektet under Mauricio Pochettino.

Det er mediet HITC, der beskriver, at flere spillere efter lørdagens nedtur har dømt Pochettino ude som træner for storklubben.

Skal man tro HITC’s informationer, er flere af spillerne endda gået til ledelsen og klubbens ejer, Todd Boehly.

Ifølge mediet har ledelsen i klubben endnu ikke afgjort den argentinske cheftræners skæbne, men HITC kunne tilbage i februar berette om, at klubben havde mulige erstatninger i kikkerten.

Chelsea har set søsyge ud i defensiven i indeværende sæson, og det ville derfor heller ikke være et kæmpe chok, hvis Pochettino må gå planken ud som konsekvens af dette.

Aktuelt ligger Chelsea nummer 11 med en målscorer på +2. Det er anden sæson i træk, hvor Chelsea er langt fra europæisk fodbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P