Bundesligaen

Uovervindelige! Leverkusen-comeback mod Hoffenheim

Det så længe ud til, at der endelig var et hold, der ville sætte en kæp i hjulet på den velsmurte Leverkusen-maskine. Hoffenheim førte nemlig lørdag kampen helt hen til det 88. minut, da førerholdet skruede bissen på og sikrede sig sejren.

Xhaka jubler efter Leverkusen gjorde det til 2-1 mod Hoffenheim.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

De er simpelthen ikke til at slå, Bayer Leverkusen.

Det så ellers længe ud til, at Hoffenheim ville tage alle tre point med hjem fra BayArena, da de lørdag gæstede førerholdets fæstning.

Maximilian Beier havde bragt gæsterne foran med 0-1 efter 33 minutter. En stilling, der holdt rigtig længe.

Men så skete der det, som der så ofte sker, når de helt store hold spiller.

I det 88. minut scorede Rober Andrich det udlingende mål til 1-1, hvilket bragte nyt liv til opgøret.

Blot tre minutter senere, i det 91. minut, var det så Patrik Schick, der sendte Leverkusen i jubelros på ny, da han gjorde det til kampens endelige resultat på 2-1.

Dermed er Leverkusen under Xabi Alonso, der bliver i klubben efter denne sæson, nu ubesejrede i hele 39 kampe i træk.

Med sejren udbygger Leverkusen føringen i toppen af Bundesligaen, hvor man nu har hele 13 point ned til Bayern, der møder Dortmund lørdag klokken 18.30.

‘Der Klassiker’ kan ses på See og Viaplay.

Højdepunkterne fra Leverkusens vilde comeback kan ses øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P