Premier League

Klopp forstår Alonsos valg: Jeg gjorde det samme

Selvom det formentlig gør ondt på mange Liverpool-fans, så bliver det ikke Xabi Alonso, der tager over som manager efter Jürgen Klopp, men Klopp selv forstår spanieren.

Jürgen Klopp ser misfornøjet ud.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool, Bayern München og Real Madrid.

Der var stort set ingen grænser for, hvor Xabi Alonso til sommer kunne have fortsat sin trænerkarriere – i hvert fald på rygteplan.

Fredag overraskede spanieren dog ved at fortælle, at han havde bestemt sig for at blive, hvor han er – i Bayer Leverkusen.

Dermed var der en lang næse til alle Alonsos tidligere tre klubber, men i Liverpool forstår klubbens afgående manager, Jürgen Klopp, godt Xabi Alonso.

– Xabi gør et fantastisk arbejde der. Leverkusen har et godt hold og vil formentlig holde sammen på truppen, og sådan er det ikke alle år, så jeg forstår ham godt, lyder det fra Jürgen Klopp.

Klopp havde ikke umiddelbart lyst til at tale om grunden til, at Xabi Alonso fravalgte Liverpool, men en anden – og for tyskeren meget mere relaterbar ting – ville han dog godt tale om.

– Jeg kan tale om en ung manager, der bliver i en klub, hvor han gør det rigtig godt. Jeg gjorde stort set det samme og fortrød det aldrig. Jeg forstår, hvorfor han ønsker at gøre det, lød det fra Klopp.

Jürgen Klopp var selv i Dortmund i syv år, inden han i 2015 tog til Liverpool.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P