Guardiola må undvære defensiv-duo til Arsenal-brag
Pep Guardiola og Manchester City må undvære to af holdets defensive profiler, når Arsenal kommer på besøg til topbrag på Etihad.
En landsholdspause kan hurtigt forpurre planerne hos de forskellige klubber.
Denne gang er det gået udover Manchester City, som må se bort fra John Stones og Kyle Walker til topkampen imod Arsenal.
De to engelske landsholdsspillere blev begge skadede under Englands to testkampe imod henholdsvis Brasilien og Belgien.
Kyle Walker måtte udgå i kampen mod Brasilien, og det samme måtte John Stones imod Belgien.
– Kyle Walkers skade er værre end John Stones‘, men de kommer begge til at misse kampen imod Arsenal. Jeg ved ikke, hvor længe de kommer til at være ude, fortæller Pep Guardiola på et pressemøde.
Dog begynder det også at lysne for nogle af holdets øvrige profiler, som også led skadeskvaler under landsholdspausen.
Her sagde City-bossen, at Ederson har det ‘meget bedre’, og at Manuel Akanji er ‘okay’.
Forud for topbraget er der blot ét enkelt point imellem de to titelaspiranter. Kampen fløjtes op klokken 17:30 på søndag, og du kan se kampen på See og Viaplay.