Premier League

Medie: Tonali har spillet på egne kampe

Sandro Tonali er blevet sigtet af det engelske fodboldforbund for at have brudt bettingreglerne i England. Det forlyder nu, at han har spillet på egne kampe.

Sandro Tonali i aktion for Newcastle United mod Borussia Dortmund.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tidligere torsdag kom det frem, at det engelske fodboldforbund, FA, har valgt at sigte Newcastle-spilleren Sandro Tonali.

Det sker som følge af 50 påståede brud på bettingreglerne i England.

De 50 tilfælde skulle være foregået i perioden mellem den 12. august 2023 og den 12. oktober 2023.

Mediet The Telegraph mener nu at vide, at flere af Sandro Tonalis bets skulle være sat på Newcastles egne kampe.

En formildende omstændighed er dog, at han ikke har spillet mod sit eget hold.

Sigtelsen fra FA kommer på et tidspunkt, hvor Sandro Tonali i forvejen sidder ude med en ti måneder lang karantæne for en tilsvarende forseelse i italiensk fodbold.

Han har til den 5. april til at svare på sigtelsen fra FA.

Sandro Tonali skiftede til Newcastle fra AC Milan i sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P