Skotsk Fodbold

Hibernian-træner bekræfter: Vi vil hente Marcondes

Emiliano Marcondes er på nuværende tidspunkt udlejet til skotske Hibernian fra Bournemouth, men står det til Hibernian-træner, Nick Montgomery, må aftalen meget gerne gæres permanent.

Emiliano Marcondes sidder iført sit nye tøj for Hibernian
Foto: Hibernian FC

Emiliano Marcondes har præsteret for skotske Hibernian fra dag ét.

I hvert fald hvis man spørger klubbens cheftræner, Nick Montgomery.

Siden Marcondes kom til klubben på en lejeaftale i januar, har den 29-årige dansker noteret sig for 11 kampe med to mål til følge. Og det er godt nok til, at klubben nu overvejer at hente ham på permanent basis.

Det afslører Montgomery selv over for Edinburgh Evening News.

– Det er jo ikke kun min beslutning, det kommer også an på Emi (Emiliano Marcondes, red.). Der er ingen tvivl om, at vi er interesseret og gerne vil have en samtale med Emi, men det bliver i slutningen af ​​sæsonen. Lige nu koncentrerer vi os om at afslutte sæsonen stærkt. For det kan også hjælpe os, fortæller Nick Montgomery og fortsætter:

– For mig handler det om, at Emi skal have et godt ophold og hygge sig i klubben. Han kan åbenbart godt lide byen, og jeg har det personligt rigtig godt med ham – ligesom det også gælder for trænerstaben og spillerne. Når sæsonen er slut, tager vi helt sikkert en snak, men der er meget, der skal passe ind, for at det kan lykkes at lande en aftale.

Emiliano Marcondes er på nuværende tidspunkt tilknyttet Hibernian på en lejeaftale, der løber frem til den 31. maj 2024.

Efter planen skal Marcondes herefter vende snuden hjem til Premier League-klubben Bournemouth, hvor han er på kontrakt frem til slut juni måned i år.

Med snarligt kontraktudløb står det derfor Marcondes frit for at forhandle med andre klubber.

Storroser Marcondes: Fans og spillere elsker ham

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P