Premier League

Medie: Arsenal matcher Chelsea-bud på tidligere FCM’er

Der er rift om den tidligere FC Midtjylland-spiller, der angiveligt nu har modtaget bud fra både Chelsea og Arsenal.

Ousmane Diomande jubler efter en scoring for Sporting
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han fik ikke så meget som én eneste førsteholdskamp for FC Midtjylland, før turen gik til den portugisiske storklub Sporting i januar 2023.

Og nu – godt et år efter – kan turen gå til én af de helt store adresser i europæisk fodbold for den talentfulde ivorianske stopper, Ousmane Diomande.

Således skriver det portugisiske medie, Record, at Arsenal nu skulle have sendt et konkret bud afsted på den 20-årige forsvarspiller – præcis som Chelsea har gjort det for nogle uger siden.

Mediet skriver, at de to Premier League-klubber har budt præcis det samme for Ousmane Diomande.

Buddene skulle eftersigende lyde på 60 millioner euro – svarende til omkring 447 millioner danske kroner.

Trods Premier League-klubbernes ihærdige forsøg på at lande en handel, tyder meget dog på, at der skal væsentligt flere penge til, hvis Sporting skal acceptere buddene.

Hele 20 millioner euro skulle Sporting forlange yderligere, hvilket vil hæve den samlede pris til omkring 597 danske kroner.

FC Midtjylland solgte angiveligt Diomande til Sporting for en pris på omkring 90 millioner danske kroner, mens det forlyder, at aftalen skulle indeholde en videresalgsklausul på 20 procent.

Det vil således spæde godt til i den midtjyske klubkasse, hvis Diomande sælges videre for et beløb i den størrelsesorden.

Foruden Arsenal og Chelsea skulle også Newcastle være interesseret i at hente den tidligere FCM-stopper, der i alt står noteret for 46 kampe med tre mål og én assist til følge i Sporting.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P