De Ligt griner af rygter: Hvor skal vi tage hen? På ferie?

Matthijs De Ligt og Jamal Musiala er begge rygtet væk til sommer, men spørger man den hollandske midterforsvarer, så håber han, at duoen bliver i den tyske storklub. Det fortæller De Ligt på pressemøde mandag.

De Ligt og Jamal Musiala i kamp for Bayern München i den tyske Bundesliga.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Knap var vinterens transfervindue lukket i, før at rygterne om sommerens vindue begyndte at fyge.

Heriblandt en påstået interesse for Bayern Münchens Matthijs De Ligt og Jamal Musiala, som begge har været kædet sammen med en række klubber.

Men de to spillere skal forhåbentlig ingen steder. Sådan lyder det fra De Ligt på Hollands pressemøde forud for testkampen mod Tyskland tirsdag.

Her blev De Ligt spurgt, om han og Musiala vil rejse væk fra Bayern til sommer.

– Hvorhen? På ferie?, spurgte De Ligts retorisk, inden han brød ud i latter. Herefter svarede den 24-årige forsvarspiller i en mere seriøs tone.

– Men nej, det tror jeg ikke. Jeg håber for os og for Bayern, at vi begge bliver. Det er også, hvad jeg forventer kommer til at ske, udtaler hollænderen ifølge journalisten Fabrizio Romano.

De Ligt og Jamal Musiala i kamp for Bayern München i den tyske Bundesliga.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

De Ligt indledte sæsonen med skader, men har spillet fast for Bayern. I weekenden så han til fra bænken, da Holland besejrede Skotland med hele 4-0.

Tirsdag aften står De Ligt overfor flere holdkammerater fra Bayern, når Tyskland og Holland tørner sammen i en testkamp i Frankfurt. Kampen fløjtes op klokken 20:45 og kan ses på TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P