Bundesligaen

Medie: Sanchos Dortmund-skifte ser svært ud

Jadon Sancho trives i Borussia Dortmund, hvor den 23-årige englænder er på lejeophold fra Manchester United – et permanent skifte ser dog ud til at blive problematisk.

Jadon Sancho fejrer sin scoring imod PSV Eindhoven i Champions League for Borussia Dortmund.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jadon Sancho vil meget gerne fortsætte i Borussia Dortmund.

Den tyske storklub vil da også meget gerne beholde englænderen, men det kan ende med at blive svært.

Manchester United-lejesvenden tjener nemlig ufatteligt mange penge, og det er ikke noget Dortmund er interesserede i at betale.

Jadon Sancho i Champions League-kampen imellem Borussia Dortmund og PSV.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet Team Talk tjener Sancho 250 tusind pund om ugen, hvilket svarer til cirka to millioner kroner.

Til gengæld håber Dortmund at kunne lande den udstødte United-spiller på endnu en lejeaftale.

Jadon Sancho tog tilbage til Tyskland som en direkte konsekvens af en batalje med Erik ten Hag.

Dog melder mediet også, at døren i Manchester United ikke er helt lukket for den 23-årige kantspiller.

Ifølge mediets oplysninger, er der stadig en mulighed for at fortsætte i United – det afhænger dog af, om Erik ten Hag stadig er manager til den tid.

I Borussia Dortmund har Jadon Sancho vist prøvelser på det talent, som den vævre kantspiller besidder.

Efter sin tilbagevenden har Sancho nemlig optrådt ti gange og bidraget med to scoringer og to oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P