Medie: Iniesta anklaget for skattesvindel
Andrés Iniesta er blevet anklaget for skattesvindel af japanske myndigheder, der mener, at den spanske fodboldspiller skal betale et svimlende beløb til staten.
Andrés Iniesta er beskyldt for skattesvindel.
Det fortæller kilder til det japanske medie NHK ifølge det spanske medie COPE.
Mediet skriver, at den 39-årige spanier ikke har indbetalt sin skat korrekt, da han spillede for Vissel Kobe i den japanske liga.
Beløber, der er tale om, er på 580 millioner japanske yen, hvilket svarer til 26,4 millioner kroner.
Anklagen lyder på, at Iniesta ikke har indbetalt sin skat til Osakas regionale skatteforvaltning, som byen Kobe er underlagt.
Skatteforvaltningen mener, at Andrés Iniesta har undladt at indberette 860 millioner yen under sit ophold i Vissel Kobe fra 2018 til 2023.
Det svarer til 39 millioner kroner.
Transferjournalist: Kun én klub kan lokke Xabi Alonso vækAndrés Iniesta skiftede i sommer fra Vissel Kobe til Emirates FC på en fri transfer.
Han er mest kendt for sin tid i FC Barcelona, hvor han spillede helt fra sin karrieres spæde start til 2018 og opnåede 674 kampe.