Oddset Pokalen

Silkeborg-chok: Lind forlod træning efter riv i baglåret

Alexander Lind måtte udgå af fredagens træning, efter han mærkede et riv i baglåret. Det skriver Midtjyllands Avis. Dermed er Lind i kamp med tiden for at blive klar til næste uges vigtige pokalsemifinale.

Silkeborgs Alexander Lind og Brøndbys Rasmus Lauritsen under superligakamppen mellem Brøndby og Silkeborg IF i på Brøndby Stadion søndag den 17. marts 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alexander Lind måtte humpe ud af fredagens træning.

Silkeborg-topscoren mærkede et riv i baglåret, og måtte dermed forlade træningsbanen. Det skriver Midtjyllands Avis fredag.

Om lige præcis en uge spiller Silkeborg den første af to pokalsemifinaler mod FC Fredericia. Og Lind er dermed i fare for at misse første semifinale.

Angriberen fortæller, at han har mærket det i nogle uger, og det blev forværret efter søndagens kamp mod Brøndby.

– Nu er det ikke så godt, men vi må se, hvordan det ser ud søndag. Efter afslutningen kunne jeg godt mærke, at der var noget, der rev ret meget. Men jeg tror, vi skal afvente situationen, udtaler Alexander Lind fredag til Midtjyllands Avis.

Alexander Lind er topscorer i denne sæson for Kent Nielsens mandskab, hvor den 21-årige angriber er noteret for ti mål i 21 kampe. Han forlængede sin kontrakt i Silkeborg tidligere på året.

Campo.dk har været i kontakt med Silkeborg IF, men klubben har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P