
Hvidovre-profil har fået landsholdsdebut
HvidovreIF-profilen, Lirim Qamili, har fredag eftermiddag fået landsholdsdebut for det nordmakedonske A-landshold.

Hvidovre IF’s Lirim Qamili kunne fredag for første gang betræde græsset som nordmakedonsk landsholdsspiller.
Således oplyser superligaklubben på sin hjemmeside, at Qamili fredag eftermiddag fik sin landsholdsdebut for Nordmakedoniens A-landshold.
Her kom han på banen med et kvarter tilbage af nationens 1-1-opgør mod Moldova.
Qamili nåede hverken at bidrage med mål eller assists. Stillingen var 1-0 til Nordmakedonien, da Qamili kom på banen.
Lirim Qamili har i denne sæson spillet 19 superligakampe for Hvidovre IF. Her har han bidraget med tre må og to assists.
Hvidovre-spilleren Ahmed Iljazovski var også med i opgøret. Han startede på banen og spillede 88 minutter.
