Bundesligaen

Bayern-legende overrasker: Spansk storklub jagter Alonso

Spekulationerne og Bayer Leverkusens cheftræner, Xabi Alonso, er mange i disse tide, og nu åbner Bayern Münchens præsident Uli Hoeness op omkring jagten på den spanske cheftræner.

Xabi Alonso taler i mikrofonen forud for en kamp i Bundesligaen
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Han er nævnt som topkandidat til at afløse både Thomas Tuchel i Bayern og Jürgen Klopp i Liverpool.

Xabi Alonso har præsteret stort i Bayer Leverkusen, som lige nu er på vej til at vinde sit første tyske mesterskab. Nogensinde.

De gode resultater har gjort Alonso til et varmt navn blandt Europas absolutte topklubber. Også hos ærespræsidenten i Bayern München.

– Han har bevist, at han kan være en træner for de store hold. Der er næsten ingen trænere, der kommer i betragtning, som i øjeblikket er ledige, ikke har et job, eller som er på sabbatår, udtaler Hoeness ifølge BBC.

Hoeness, som selv har en lang og gloværdig karriere i den sydtyske storklub, er i dag ærespræsident i klubben.

Han fortæller, at flere store klubber jagter Xabi Alonso.

– Klubber som Liverpool, Real Madrid, Leverkusen og Bayern München arbejder på det, lyder det fra den 72-årige Bayern-legende.

Xabi Alonso taler i mikrofonen forud for en kamp i Bundesligaen
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Xabi Alonso har både spillet i Liverpool, Real Madrid og Bayern München

Jürgen Klopp og Thomas Tuchel stopper begge til sommer. I december underskrev Carlo Ancelotti en kontraktforlængelse i Real Madrid, som strækker sig til sommeren 2026.

Leverkusen ligger nummer et i Bundesligaen med ti point ned til Bayern München på andenpladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P