3F Superligaen

Officielt: OB udlejer stopper

Superliga-klubben OB melder torsdag aften, at man har valgt at udleje stopperen Mihajlo Ivancevic til Odds Ballklubb.

OB Mihajlo Ivancevic
Foto: OB
Denne historie udkom først på campo.dk

Mihajlo Ivancevic udlejes.

Sådan lyder meldingen fra Superliga-klubben OB sent torsdag aften.

Klubben oplyser, at man har valgt at udleje Ivancevic til norske Odds Ballklubb med øjeblikkelig virkning. Aftalen løber frem til den 30. juni 2024.

Beslutningen om at udleje Mihajlo Ivancevic skyldes konkurrencesituationen i OB. Det oplyser fodbolddirektør Björn Wesström på OB’s hjemmeside.

– Vi står overfor en konkurrencesituation, der har ført os til at vurdere dette som en god løsning for alle parter. Vi ønsker Mihajlo alt det bedste under udlejeperioden, siger Björn Wesström.

Ivancevic skiftede til OB i januar 2022 og spillede sig hurtigt ind på holdet som fast mand. En række skader sendte dog Ivancevic ud af holdet, og siden har det været en svær kamp for at kæmpe sig tilbage.

I alt er det blevet til 36 førsteholdskampe for det fynske fodboldflagskib. Det har ikke resulteret i hverken scoringer eller oplæg.

Mihajlo Ivancevic er fortsat på kontrakt i OB frem til sommeren 2025.

Der oplyses i øvrigt intet om, hvorvidt lejeaftalen skulle indehold en form for frikøbsklausul eller lignende.

Nouck ikke tilfreds: Folk har kun set 60-70 procent

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P