International Fodbold

United-komet om udtagelse: Har ikke helt forstået det

Blot 18-årige Kobbie Mainoo fik tirsdag besked om, at han var blevet udtaget til det engelske A-landshold, og det er han ikke overraskende ganske begejstret for.

Kobbie Mainoo i aktion for Manchester United i en Premier League-kamp mod Everton.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Få teenagere får lov til at blive udtaget til det engelske A-landshold, der ikke ligefrem er i underskud af profilerede stjerner.

18-årige Kobbie Mainoo er dog en af de sjældne undtagelser.

Således blev han tirsdag efterudtaget af landstræner Gareth Southgate, og den unge Manchester United-midtbane er selvsagt i ekstase.

– Jeg fik en besked fra Steve Holland (assistent på det engelske landshold, red.) om at møde ham i receptionen.

– Han fortalte mig, at jeg var blevet udtaget til A-landsholdet, og at jeg skal træne med dem resten af ugen.

– Jeg tror ikke, at jeg helt har forstået det endnu, men jeg er virkelig spændt – og min familie er helt oppe at ringe, siger han ifølge The Guardian.

Kobbie Mainoo har tidligere tørnet ud for diverse engelske U-landshold.

Han var denne gang oprindeligt udtaget til U21-landsholdet.

Han står samtidig nu noteret for 23 kampe for Manchester Uniteds førstehold, hvor han i denne sæson er blevet fast mand på den centrale midtbane.

England møder Brasilien lørdag og Belgien tre dage senere. Begge kampe spilles på Wembley.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P