3F Superligaen

Vanlerberghe efter kongemål: Perfekt aften for mig

Første hjemmekamp, første sejr og første mål – Jordi Vanlergberghe kan næsten ikke ønske sig mere efter Brøndbys 4-1-storsejr imod Silkeborg IF.

Jordi Vanlerberghe fejrer sin scoring imod Silkeborg IF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sådan debuterer man på Brøndby Stadion.

Efter 41 minutters Superliga-bold imod Silkeborg lynede Jordi Vanlergberghe et drømmehug ind til 2-0.

Kanonkuglen var med til at sikre Brøndby alle tre point, da Drengene fra Vestegnen sejrede 4-1 i belgierens hjemmedebut.

Jordi Vanlerberghe fejrer sin scoring imod Silkeborg IF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vanlergberghe kunne heller ikke have skrevet det bedre selv.

– Jeg er virkelig glad for sejren, og specielt når man kan score sådan et mål er det virkelig dejligt.

– Det var vildt [på Brøndby Stadion, red.], første hjemmekamp, første sejr og første mål. Det var en perfekt aften for mig, og hvis du ser atmosfæren herinde i aften… Jeg elsker det så meget, fortæller Jordi Vanlerberghe til Viaplay efter kampen.

Brøndbys nye belgiske stopper afslører også, at han er kendt med et godt spark fra distancen.

– Ikke for at prale, men jeg har scoret en del af sådan nogle mål, da jeg var 16, og jeg har et godt skud fra distancen, men målet i dag var perfekt lige i hjørnet. Jeg håber, at jeg kan score flere mål som det her.

– Ja, jeg skal nok hjem og se det [målet, red.] et par gange mere, men jeg er bare så glad for at vi vinder og tager de tre point.

Se hele indslaget med Jordi Vanlerberghe i videoen over artiklen og se eller gense belgierens kongemål her.

Den 27-årige belgiske midtstopper kom til Brøndby i januarvinduet fra KV Mechelen for 4,5 millioner danske kroner.

Suzuki-familien begaver Jesper Sørensen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P