Vanvid på Old Trafford: United sender Liverpool ud
En fuldstændig vanvittig kamp udspillede sig søndag aften på Old Trafford, hvor Manchester United efter 120 minutters fodbold slog ærkerivalerne fra Liverpool ud af FA Cuppen.
- Efter bare 63 minutter hidtil i sæsonen blev Amad Diallo den helt store helt for Manchester United, da han efter 121 minutters fodbold scorede det afgørende mål i Manchester Uniteds 4-3-sejr over Liverpool
- Forinden var gået en helt vild kamp, der havde bølget frem og tilbage, og hvor de to hold havde skiftes til at have føringen. Scott McTominay gav United føringen i første halvleg, inden Alexis Mac Allister og Mohamed Salah med to mål på to minutter kort før pausen gav Liverpool pauseføringen
- Indskiftede Antony tvang efter 87 minutters spil kampen ud i forlænget spilletid. Her rettede Christian Eriksen en afslutning fra Harvey Elliott af, og så lignede Liverpool atter et hold med kurs mod FA Cuppens semifinale
- Marcus Rashford havde tidligere i kampen brændt et par store muligheder, men Manchester United-angriberen scorede efter 112 minutter et mål, der så ud til at sende kampen i straffesparkskonkurrence, inden Amad Diallo i overtiden af den forlængede spilletid afgjorde tingene for hjemmeholdet
Manchester United 1-0 Liverpool (Scott McTominay, 10′):
Manchester United 1-0 Liverpool (Wataru Endo mål annulleret, 37′):
Manchester United 1-1 Liverpool (Alexis Mac Allister, 44′):
Manchester United 1-2 Liverpool (Mohamed Salah, 45+2′):
Manchester United 2-2 Liverpool (Antony, 87′):
Manchester United 2-3 Liverpool (Harvey Elliott, 105′):
Manchester United 3-3 Liverpool (Marcus Rashford, 112′):
Manchester United 4-3 Liverpool (Amad Diallo, 120+1′):