Adios oro: Gironas drøm om mesterskab knækket i Madrid
Drømmen om at hente et sensationelt spansk mesterskab begynder så småt at smuldre for Girona, der lørdag aften tabte i Madrid-forstaden Getafe.
Der resterer ni kampe, og de har ti point op.
Gironas drøm om at hente Real Madrid på LaLigas førsteplads led lørdag aften et gedigent knæk, da catalanerne tabte 1-0 til Getafe.
Med nederlaget har Girona tabt fire af sine sidste seks ligakampe, efter sensationsklubben kun tabte én af sine første 23 kampe i LaLiga i denne sæson.
Lørdag aften var det den bare 19-åirge Getafe-midtbanespiller Yellu Santiago, der efter en halv times spil og med sit første mål for Getafe sikrede den madrilenske forstadsklub en snæver 1-0-sejr.
Girona pressede på i anden halvleg, men udligningen udeblev, og dermed risikerer Michel og kompagni at bliver overhalet af naboerne fra FC Barcelona på andenpladsen, når Barca søndag gæster Atletico Madrid i den spanske hovedstad.