3F Superligaen

Victor Bak er tilbage på U-landsholdene: En stor ting

Siden Victor Bak var med på U17-landsholdet har han ikke spillet én eneste landskamp for de øvre U-landshold, men nu er den unge FC Midtjylland-back endelig tilbage – og så endda på U21-landsholdet.

Victor Bak i kamp for FC Midtjylland imod Niederkorn i Conference League.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter fire års fravær er Victor Bak tilbage på U-landsholdene.

Sidst spillede Victor Bak nemlig på det danske U17-landshold den 27. februar 2020 imod Frankrig.

Selv er den 20-årige venstreback meget begejstret for snart at være tilbage i en landsholdssamling.

– Først og fremmest er jeg rigtig glad for at blive udtaget. Sidste gang, jeg var med på landsholdet, var i U17, så det er en stor ting.

Victor Bak i kamp for FC Midtjylland imod Niederkorn i Conference League.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Jeg var meget skadet, da jeg var i spil til U18, U19, og U20-landsholdene. Det jeg har haft fokus på, er det, jeg kan gøre noget ved. Jeg har arbejdet stenhårdt, fortæller Victor Bak til FC Midtjyllands hjemmeside.

Til den kommende U21-landsholdssamling er der også fire andre FCM-akademiprodukter, hvor Oliver Sørensen, Oscar Fraulo, Pontus Texel og Mads Hansen er udtaget.

– Det er noget, vi har snakket om, når jeg ikke har været med; hvor fedt det kunne være, hvis jeg en dag blev udtaget, så vi alle kunne komme til at spille sammen igen. Jeg glæder mig helt vildt.

Victor Bak vendte tilbage fra et lejeophold i FC Midtjyllands samarbejdsklub CD Mafra i januar, og siden har venstrebacken fået fire optrædener, heriblandt fuldtid i triumfen imod F.C. København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P