
Ny ydmygelse til Priske og Prag – denne gang på Anfield
Sparta Prag har slet og ret været overmatchet i begge opgør mod Liverpool i Europa League, hvor de ikke begge kampe har været chanceløse.

Mens Mohamed Salah blev historisk, listede Brian Priske og Sparta Prag ud af Europa Leagues bagdør.
Torsdag aften tabte den tjekkiske hovedstadsklub, med danske Peter Vindahl på mål, med hele 6-1.
Den tjekkiske danskerklub kom fra hjemmekampen mod Liverpool med et 1-5-nederlag, og hurtigt stod det klart, at det også ville blive grimt i returopgøret på Anfield – meget hurtigt!
Efter 14 minutters spil havde Darwin Nunez, Bobby Clark, Mohamed Salah og Cody Gakpo bragt Liverpool foran 4-0.
Med sit mål efter ti minutters spil skrev Mohamed Salah sig ind i historiebøgerne som den første Liverpool-spiller nogensinde, der scorer mindst 20 mål i syv sæsoner i træk.
Serbiske Veljko Birmancevic fik reduceret kort før pausen – en pause som Jürgen Klopp udnyttede til at skifte hele tre spillere, som alle kunne sætte sig ud på bænken og glæde sig til søndagens kamp i FA Cuppen mod Manchester United.

Dominik Szoboszlai kom på tavlen kort efter pausen, inden Harvey Elliott ti minutter inden i anden halvleg gjorde det til 6-1, men Elliott måtte se Cody Gakpo blive noteret for scoringen som følge af hollænderens afretning.
Efter 6-1-scoringen gik tempoet helt og aldeles ud af kampen, og kun et gult kort til en stor-grinende Jürgen Klopp gav tilskuerne på Anfield en smule underholdning i den sidste halve time.
Klopp tillod sig med et kvarter tilbage af kampen at skifte den 20-årige polske angriber Mateusz Musialowski ind til sin debut, men flere mål blev det ikke til.
Med en samlet sejr på 11-2 kan Liverpool se frem til lodtrækningen til kvartfinalerne, som foretages fredag.