NordicBet Ligaen

Officielt: Persson færdig i AC Horsens

I alt 259 dage blev det til for Joakim Persson som cheftræner i AC Horsens. Den 28-årige svensker er i dag, sammen med sin assistent, blevet fyret i den østjyske klub.

Joakim Persson er fyret i Horsens
Foto: AC Horsens

Joakim Persson og Fredrik Danielsson har begge haft sidste arbejdsdag i AC Horsens.

De to svenskere, der har været henholdsvis cheftræner og assistenttræner, er onsdag aften blevet fyret i den østjyske NordicBet Liga-klub.

– Vi vil gerne takke Joakim og Fredrik for deres indsats og ønsker dem held og lykke med de fremtidige udfordringer.

– Claus Troelsen, som indtil nu har været assistenttræner, vil være vores midlertidige cheftræner resten af sæsonen. Han er meget kvalificeret og har været i klubben i mere end 15 år, siger Kristian Nielsen, der er administrerende direktør og sportschef.

AC Horsens har fået en rædderlig start på anden halvdel af sæsonen i NordicBet Ligaen, og efter tre kampe er det blot blevet til et enkelt point i 2024.

Sønderjyske uddeler tørre tæsk til AC Horsens

Det betyder også, at klubben allerede inden sidste runde i grundspillet er sikre på at skulle spille for at undgå nedrykning i stedet for at skulle spille med om oprykning i resten af sæsonens NordicBet Liga.

48-årige Joakim Persson nåede at få i alt 21 kampe i spidsen for AC Horsens, og med et pointgennemsnit på bare 1,19 kommer fyringen næppe som den store overraskelse.

Svenskeren selv erkender da også, at han er afklaret om situationen.

– Jeg vil gerne takke for tiden i AC Horsens, og jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det slutter her, men jeg er også afklaret og ønsker klubben alt det bedste, siger Joakim Persson.

Dermed blev lørdagens 1-4-nederlag til Sønderjyske den sidste kamp som cheftræner for AC Horsens for Joakim Persson.

Joakim Persson kom til AC Horsens fra svenske Varberg Bois sidst i juni, hvor han afløste Jens Berthel Askou.

AC Horsens bekræfter samtidig, at akademichef Martin Bloch i den kommende periode vil fungere som assistenttræner for Claus Troelsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P