NordicBet Ligaen

Fyret Persson: Nu holder vi en dejlig ferie

Joakim Persson har ikke den store lyst til at udtale sig, efter han onsdag er blevet fyret som cheftræner i AC Horsens.

Cheftræner Joakim Persson står midt på Horsens Stadion.
Foto: campo.dk

AC Horsens var i juni sidste år på indkøb på den anden side af Øresund.

I Varberg blev den tidligere Atalanta, Hansa Rostock og Esbjerg fB-spiller, Joakim Persson, hentet til som cheftræner som erstatning for Jens Berthel Askou, der havde taget turen den modsatte vej over sundet.

Ægteskabet mellem AC Horsens og Joakim Persson blev aldrig for alvor lykkeligt, og onsdag har de to parter ladet sig skille efter samlet 259 dage.

Selv har den 48-årige svensker ikke lyst til at kommentere det helt store på fyringen, men han er ikke i tvivl om, hvad den kommende tid skal byde på.

– Korrekt (at jeg er blevet fyret, red.), og der behøver ikke kommenteres mere, end at jeg har været ekstremt glad for at have arbejdet med en enormt stor organisation og haft fantastiske kollegaer, som har udviklet mig som træner og som menneske.

– Nu ønsker vi Horsens stort held og lykke og holder en dejlig ferie, lyder det fra Persson i en sms til Fotbollskanalen.

Officielt: Persson færdig i AC Horsens

Joakim Persson havde inden sit skifte til AC Horsens godt fem år som cheftræner hos svenske Varberg BoIS, som han nærmest sensationelt rykkede op i Allsvenskan.

Det samme formåede han dog ikke i AC Horsens, hvor han efter samlet 21 kampe i spidsen for De Gule har hentet syv sejre og 10 nederlag.

AC Horsens er med én kamp tilbage af grundspillet sikre på at skulle spille med i nedrykningsspillet i den resterende del af foråret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P