Premier League

Cole Palmer: Fans og medier overser talentet i Chelsea

Cole Palmer spillede igen en stor kamp, da Chelsea trak sig sejrsrigt ud af opgøret mod Newcastle mandag. Efter sejren var den 21-årige stjerne ude og skyde tilbage mod de kritiske røster, som har omgærdet den engelske storklub.

Cole Palmer langer ud efter kritikerne efter sejren over Newcastle
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Cole Palmer gjorde sit for at sparke tre point til Chelsea mandag aften.

Den 21-årige englænder spillede en strålende kamp og assisterede Chelseas føringsmål, inden han selv fik nettet til at blafre i anden halvleg.

Der var glæde og jubel efter slutfløjtet på banen og lægterne, men Cole Palmer var ude og skyde med skarpt mod de kritiske røster, som har lydt den seneste tid.

– Der er så meget talent i Chelsea, som fansene ikke ser, og I (medierne, red) ikke ser. Hvis ikke i næste sæson, så sæsonen efter, vil I før eller siden se det. Vi er stadig med i FA Cup’en, og forhåbentlig vinder vi på søndag og kan komme på Wembley igen, udtaler Palmer efter kampen ifølge BBC.

Chelsea spiller søndag kvartfinale i FA Cup mod Leicester. Pochettinos mandskab fik mandag en ideel god opvarmning til semifinalen med sejren over Newcastle.

Chelsea-spilleren var da også glad for resultatet.

Cole Palmer langer ud efter kritikerne efter sejren over Newcastle
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

– Vi har haft nogle hårde resultater, særligt i cupfinalen mod Liverpool, så det er afgørende at få point. Vi viste passion, mod og vandt andenboldene uden at lade os intimidere, udtaler Palmer.

Med sejren er Chelsea et point efter Newcastle på Premier Leagues tiendeplads. London-klubben har endda en kamp i hånden, og kan derfor spille sig på ottendepladsen.

Søndagens kamp mod Leicester fløjtes op klokken 13:45 og kan ses på Canal 9, Discovery+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P