Premier League

Sur Frank langer ud: Kai Havertz burde være udvist

Brentford var lørdag aften tæt på overraskelsen ude mod Arsenal, men måtte se sig slået til allersidst efter en sen scoring fra Kai Havertz. Efter slutfløjtes langede Thomas Frank ud efter kampens dommer.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Uret skulle helt frem til minut 86 for at finde det afgørende mål.

Brentford var lørdag aften tæt på at tage et overraskende point på Emirates, hvor det længe stod lige mod det brandvarme tophold Arsenal.

Men fire minutter før tid steg Arsenals Kai Havertz op i Brentfords felt og stangede bolden ind bag en sprællende Mark Flekken.

Dermed gik alle tre point til The Gunners.

Og Brentfords danske manager, Thomas Frank, var da stolt over at have holdt et storspillende Arsenal fra de store chancer.

– Vi stod over for det hold, der er i bedst form i Premier League, og vi holdt dem på et minimum. Det var næsten en defensiv masterclass. Man kan faktisk argumentere for, at vi nok havde de bedste chancer, før de scorede bragte sig foran 2-1, udtaler Frank til BBC.

Thomas Frank (tv.) i diskussion med Arsenals assistenttræner Albert Stuivenberg. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Kai Havertz blev helten for Arsenal, men stod det Thomas Frank, så burde tyskeren slet ikke have været på banen.

Havertz fik et gult kort i slutningen af første halvleg og burde ifølge Frank have fået et mere, da han faldt omkuld i feltet i anden halvleg.

– Spillerne var meget sure, fordi de følte, at de blev uretfærdigt behandlet med straffesparkssituationen med Havertz. Man kan se det på vinklerne: Det var tydeligvis film.

Kai Havertz header Arsenal til tops i Premier League

– Det burde have givet det andet gule kort, og så havde det været 11 mod 10. Jeg synes, det var et afgørende øjeblik i kampen, udtaler Thomas Frank.

Arsenal lægger sig på førstepladsen i Premier League. Thomas Frank og Brentford kan ryge på rækkens 17. plads, hvis Nottingham Forest søndag vinder over Brighton.

Brentford møder bundproppen fra Burnley i næste runde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P