Premier League

Stolt Garnacho efter pragtkamp: En drøm i min alder

Alejandro Garnacho var kampens store oplevelse, da Manchester United lørdag vandt over Everton i Premier League. Den unge argentiner var efterfølgende glad og stolt over sin indsat.

Garnacho dribler med bolden for Manchester United
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Han kom ikke selv på måltavlen, men spillede alligevel en afgørende hovedrolle lørdag eftermiddag.

Manchester United vandt 2-0 over Everton efter to straffesparksscoringer, som alle blev vundet af Uniteds vævre argentiner Alejandro Garnacho.

United har tabt de seneste to kampe, men lørdag kom De Røde Djævle tilbage på sejrssporet. Og det glædede den 19-årige kantprofil.

– Vi har tabte de seneste to kampe, så det er vigtigt at være tilbage. Vi vil i Champions League næste sæson, så jeger meget glad (med sejren, red.) udtaler Garnacho til TNT Sports.

– Hver en kamp er en finale, har manageren sagt. Vi er nødt til at vinde hver eneste kamp. Vi er Manchester United.

Garnacho blev nedlagt i Evertons felt hele to gange og var generelt en evig kilde til uro med sin fart og besnærende driblinger.

Garnacho dribler med bolden for Manchester United
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

– Manageren vil have mig til at udfordre mand-mand, og afslutte og drible. Jeg vandt to straffespark. Det er vigtigt.

Garnacho lod sig udskifte efter 83 minutter, og det var til massiv jubel fra lægterne på Old Trafford. Det gør indtryk på den unge argentiner.

Medie: Thomas Frank på blokken i Manchester United

– Det er en drøm i min alder. Et fyldt Old Trafford, som synger mit navn er bare utroligt. Jeg er meget stolt og glad, slutter Garnacho.

Manchester United er aktuelt udenfor de europæiske pladser og har syv point op til Aston Villa på rækkens fjerdeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P