Tuchel: Vores egen skyld at Leverkusen ikke føler vores ånde
Bayern München har lidt af et hul, de skal lukke, hvis de skal indhente Bayer Leverkusen, og det er deres egen skyld, lyder det fra Thomas Tuchel.
Bayern München ska lukke et hul på 10 point, hvis de skal vinde sit 12. tyske mesterskab i træk.
Det har de lige præcis 10 kampe til, og de starter lørdag, når de får besøg af Bo Henriksen og nedrykningstruede Mainz.
Den tidligere Mainz-træner, Thomas Tuchel, ved godt, at det bliver vanskeligt, og han forholder sig realistisk til udfordringen.
– Vi har ikke opgivet mesterskabet. Der er et sted imellem at opgive og at erklære krig – det hedder ‘realisme’. Forspringet er virkelig stort – det er realisme. For os handler det om at finde en ny stabilitet og forblive stabile, det starter altid med næste skridt.
Optimistisk Henriksen før Bayern: Tuchel ville elske det– Vi er nødt til at vinde, vinde og vinde, vi har det ikke længere i egne hænder. Leverkusen kan ikke længere føle vores ånde i nakken, og det er vores egen skyld. Det ændrer dog ikke på, at vi er forpligtet til give alt i morgen, lyder det fra Tuchel.
Det ligger allerede nu fast, at Thomas Tuchel er færdig i Bayern München, når denne sæson er færdigspillet.