Medie: Storklubber sværmer om Portos Alan Varela
Ifølge Foot Mercato vil hele tre storklubber have fingrene i FC Portos Alan Varela. De skal dog have den store pengepung op ad lommen, hvis de skal sikre sig den argentinske midtbanespiller.
Alan Varela er blevet et varmt navn i de europæiske topklubber.
Hele tre af dem kæmper angiveligt om den unge argentiners underskrift ifølge Foot Mercato.
Han bliver dog ikke billig. Hvis en af de tre klubber vil have ham ind i folden, skal der betales en heftig frikøbsklausul.
En frikøbsklausul, der ligger på 60 millioner euro – det svarer til knap 450 millioner kroner.
Så de tre klubber skal altså have den store pengepung frem, hvis de vil sikre sig den unge argentiner.
Liverpool, Dortmund og Paris Saint-Germain nævnes alle som beundrere af den 22-årige midtbanespiller fra FC Porto.
Engelske medier vil have Klopp med på holdetAlan Varela kom til FC Porto i sommer fra Boca Juniors, og her betalte portugiserne omkring 60 millioner kroner.
Siden da har han spillet 30 kampe med to mål og fire oplæg til følge.