Henderson fortryder ikke: Rigtigt at forlade Liverpool
Jordan Henderson forlod Liverpool i sommer efter 12 succesfulde år. Skiftet til Saudi Arabien var langt fra en succes, og i dag spiller den 33-årige englænder i Ajax Amsterdam. Men Henderson fortryder ikke sin exit i Liverpool.
Jordan Hendersons tid i Liverpool er på mange måder fortælling om den grimme ælling, som voksende sig til en smuk hvid svane.
Henderson kom til i 2011 fra Sunderland, men var langt fra nogen profil fra dag ét. Snarere tværtimod. Men det lykkedes nordenglænderen at arbejde sig op og blive en profil under skiftende managere.
I sommer sluttede æraen i Liverpool dog brat, da den nu 33-årige Henderson takkede ja til et tilbud fra saudiske Al-Ettifaq.
Men opholdet var langt fra en succes.
Derfor skiftede Henderson i januar til Ajax Amsterdam, og selvom det er nærliggende at tænke, at Henderson har fortrudt at skylle den nærmende legendestatus i Liverpool ud med badevandet, så fortryder englænderen ikke skiftet væk.
– Når jeg ser tilbage, så var det det rigtige tidspunkt (at skifte, red.) for mig som spiller, men også for dem som hold og dem som klub, på trods af, at det da gjorde ondt på daværende tidspunkt, udtaler Henderson ifølge engelske Sky Sports.
Sommerens exit kom bag på mange følgere af klubben, og selvom tiden i Saudi Arabien ikke var den succes, Henderson havde håbet på, så var der brug for luftforandring efter 12 år i Liverpool.
– Det var meget følelsesladet. Når jeg kigger tilbage på perioden nu, så er det let at se, at det var den rigtige beslutning truffet af træneren og klubben.
– Det var den rigtige beslutning at få frisket tingene lidt up, slutter Henderson.
Jordan Henderson får varm velkomst i Amsterdam: Gadekunst og sengetøjJordan Henderson nåede at vinde både Champions League, Premier League, FA Cuppen og Carabao Cup med Liverpool. Han er noteret for 492 kampe i den røde trøje.
I Ajax har Henderson foreløbigt fået fem kampe.