Premier League

Officielt: Netflix-dokumentar om Citys treble-sæson

Manchester City har løftet sløret for en ny dokumentarserie, som Netlflix står for. Filmen går bagom klubbens historiske 2022/2023-sæson, hvor City vandt Premier League, FA Cuppen og Champions League – således en vaskeægte Treble.

Foto: Manchester City

Premier League, FA Cup og Champions League.

Det var trofæhøsten, som Manchester City kunne glæde sig over, da 2022/2023-sæsonen gik på hæld.

Og nu er Netflix parate til at præsentere en dokumentar om den historiske sæson, hvor klubben vandt The Treble, som udkommer den 2. april.

Navnet på dokumentaren bliver ‘Together: Treble Winners’.

Foto: Manchester City

Dokumentaren kommer til at strække sig over seks afsnit, som går bagom den store triumf.

Serien kommer til at runde emner som Erling Haalands ankomst i den blå del af Manchester, pre-season i USA og ugerne op til de afgørende kampdage, som gjorde Pep Guardiolas mandskab historiske.

Det engelske medie DailyMail mener at vide, at Netflix har betalt et syvcifret millionbeløb for rettighederne til videomaterialet, som dækker historien, dog har Manchester City ikke bekræftet dette.

Alle seks episoder af dokumentarserien vil være tilgængelige på Netflix den 2. april.

Fantastiske Foden maler Manchester blå

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P