Kvindelandsholdet

Verdensmestre venter for Danmark i EM-kvalifikationen

Kvalifikationen til kvindernes EM-slutrunde i Schweiz i 2025 byder på et helt nyt format, som tager udgang i UEFA’s Nations League-format og tidligere resultater.

EM-kvalifikationen på plads for det danske kvindelandshold.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Tirsdag klokken 13 bliver der i Schweiz trukket lod til kvalifikationen frem mod kvindernes EM-slutrunde i Schweiz 2025.

Kvalifikationen har denne gang ændret ganske markant karakter. Du kan blive meget klogere på den nye kvalifikationsstruktur længere nede i artiklen.

Det danske landshold har via en andenplads i Nations League spillet sig til en placering i den øverste liga, Liga A, og derfor skal vi igennem lodtrækningen til både Liga C og Liga B, før landstræner Andree Jeglertz og tropperne får sat navn på de kommende modstandere.

Puljer til EM-kvalifikationen 2024:

Gruppe C1:
Belarus, Litauen, Cypern, Georgien

Gruppe C2:
Slovenien, Letland, Nordmakedonien, Moldova

Gruppe C3:
Grækenland, Montenegro, Andorra, Færøerne

Gruppe C4:
Rumænien, Bulgarien, Kazakhstan, Armenien

Gruppe C5:
Albanien, Estland, Luxembourg,

Gruppe B1:
Schweiz, Ungarn, Tyrkiet, Aserbajdsjan

Gruppe B2:
Skotland, Serbien, Slovakiet, Israel

Gruppe B3:
Portugal, Bosnien-Hercegovina, Nordirland,

Gruppe B4:
Wales, Kroatien, Ukraine, Kosovo

Gruppe A1:
Holland, Italien, Norge, Finland

Gruppe A2:
Spanien, Danmark, Belgien, Tjekkiet

Gruppe A3:
Frankrig, England, Sverige, Irland

Gruppe A4:
Tyskland, Østrig, Island, Polen

Herunder kan du høre landstræner Andrée Jeglertz vurdering af gruppen:

Sådan fungerer EM-kvalifikationen 2024:

Kvalifikationen frem mod EM-slutrunden i Schweiz i 2025 har fået en komplet remodellering.

For Danmarks vedkommende kommer der i første omgang kun til at vente modstander fra den europæiske top.

I modsætning til det velkendte seedningsformat læner kvalifikationen sig nemlig i stedet op ad formatet fra Nations League.

Danmark blev toer i sin Nations League A-gruppe, og er derfor placeret i Liga A – lag to i kvalifikationen. Dermed undgår Danmark med sikkerhed at havne i pulje med England, Italien og Østrig, som er i samme lag.

Fra Liga A – lag ét kan Danmark trække:
Frankrig, Tyskland, Holland og Spanien

Fra Liga A – lag tre kan Danmark trække:
Sverige, Norge, Belgien og Island

Fra Liga A – lag fire kan Danmark trække:
Finland, Polen, Irland og Tjekkiet

De fire hold i hver Liga A-kvalifikationspulje mødes hjemme og ude, og når de seks kampe er færdigspillet, har de to bedste hold kvalificeret sig direkte til EM-slutrunden sammen med værtsnationen Schweiz.

Nummer tre og fire i hver Liga A-pulje går videre til playoff, som består af to knockout-runder. Her bliver de i første runde parret med de fem gruppevindere og de tre bedst rangerede toer i Liga C.

Vinderen af de første playoff-runder går videre til anden playoff-runde, hvor der venter modstander fra Liga B, der ligeledes har været igennem en første knokcout-runde. Her har er de fire gruppevindere i Liga B og de to bedste toere blevet parret med Liga B’s fire bedste treere og de to dårligste toere.

Program for Kvindernes EM-slutrunde (og kvalifikation) 2025:

  • Første og anden kvalifikationskamp: 5.-9. april 2024
  • Tredje og fjerde kvalifikationskamp: 31. maj-4. juni 2024
  • Femte og sjette kvalifikationskamp: 12.-16. juli 2024
  • Playoff-lodtrækning: 19. juli 2024
  • Første playoff-runde: 23.-29. oktober 2024
  • Anden playoff-runde: 27.november – 3. december 2024
  • Lodtrækning til EM-slutrunden: 16. december 2024
  • EM-slutrunden 2025: 2.-27. juli 2025

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P