Medie: United-spillere tvivler på at Ten Hag bliver i klubben
Efter Manchester-derbyet svirrer rygterne om Erik ten Hags fremtid atter engang – nu forlyder det, at flere Manchester United-spillere tvivler på, at hollænderen får lov at blive efter sommer.
Presset på Erik ten Hag stiger.
Spillet har ikke været prangende, og det var søndagens Manchester-derby levende bevis på.
Manchester City skilte nemlig Erik ten Hags Manchester United ad, og malede byen blå med en eftertrykkelig 3-1-sejr.
I kampen gjorde De Røde Djævle ikke meget væsen af sig, på trods af et gudemål fra Marcus Rashford. Det blev nemlig kun til ét enkelt skud på mål i hele kampen.
Således er der ifølge det engelske medie Daily Mail, en stigende del af Manchester Uniteds trup, som ikke tror på, at den 54-årige hollænder er i klubben til næste sæson.
Der spekuleres nemlig i, at klubbens nye medejere angiveligt har planer om at ansætte en ny manager til sommer.
Erik ten Hag kom til Manchester United i sommeren 2022, og hollænderen havde 100-kampsjubilæum imod Manchester City søndag.
Erik ten Hag: Overordnet set en god præstation