Hvor og hvornår spilles Pokalfinalen 2024?
Tiden nærmer sig nu igen. Snart er det finaletid i den danske pokalturnering, Oddset Pokalen, som vanen tro finder sted i foråret. Men hvor og hvornår spilles Pokalfinalen 2024 egentlig? Få al den viden, du har brug for frem mod finalebraget, her.
Hvor og hvornår spilles Pokalfinalen 2024..?
Forårssæsonen 2024 er i fuld gang, og det betyder vanen tro, at det så småt er ved at være tid til Pokalfinalen 2024.
Den danske pokalturnering, Oddset Pokalen, er nået frem til den afgørende fase. Kun fire klubber i form af FC Nordsjælland og AGF, som mødes i den første semifinale, og FC Fredericia og Silkeborg IF, som mødes i den anden semifinale, er tilbage og skal dyste om at sikre sig deltagelse i Pokalfinalen 2024.
Hvor og hvornår spilles Pokalfinalen 2024? – Få det fulde overblik over den kommende Pokalfinale her
Hvor spilles Pokalfinalen 2024?
De seneste par sæsoner har Pokalfinalerne været på lidt af en rundtur i det danske fodboldlandskab.
Der har således både været spillet Pokalfinale på Blue Water Arena i Esbjerg (2020), Ceres Park i Aarhus (2021), Brøndby Stadion (2022) og senest i Parken (2023).
I denne sæson forbliver Pokalfinalen dog på samme lokation, som det var tilfældet i sæsonen forinden. Pokalfinalen 2024 spilles således på det danske nationalstadion, Parken.
Læs mere om, hvor de kommende Pokalfinaler finder sted på linket herunder
Ikke kun Parken: Her spilles de næste pokalfinalerHvornår spilles Pokalfinalen 2024?
Kristi Himmelfartsdag er traditionelt set lig med Pokalfinale. Og i 2024 er dette også tilfældet.
Pokalfinalen 2024 løber således af stablen torsdag den 9. maj på græstæppet i Parken. Og her står det altså klart, at de forsvarende Pokalvindere fra F.C. København må sende trofæet videre.
Vinderne af Oddset Pokalen 2024 bliver således enten FC Nordsjælland, AGF, Silkeborg IF eller NordicBet Liga-klubben FC Fredericia.
Af disse klubber har AGF den største Pokaltradition, da klubben har vundet turneringen hele ni gange i historien – flest af alle i Danmark.
Til forskel har FC Nordsjælland vundet turneringen to gange, mens Silkeborg IF blot har triumferet i Pokalen en enkelt gang. FC Fredericia har fortsat sin første Pokaltitel til gode.
De to klubber, der mødes i Pokalfinalen anno 2023/24, dyster ikke kun Pokaltriumfen, men også om en plads i Europa i den kommende sæson. Læs mere om, hvordan de europæiske pladser fordeles herunder
Hvor mange danske klubber kvalificerer sig til Europa? Her er vinderne af titlen som Pokalfighter gennem tiden – flere profiler iblandt