Skuffet Rasmus Falk: Noget af det værste jeg har set
F.C. København tabte fredag aften til mesterskabskonkurrenterne fra FC Midtjylland, og det var noget af det værste, som Rasmus Falk nogensinde har set.
Rasmus Falk og F.C. København tabte fredag aften til FC Midtjylland.
Scoringer fra Mads Bech Sørensen og Dario Osorio var med til at skyde københavnerne i sænk.
Særligt udpeger Rasmus Falk første halvleg, som noget af det værste den 32-årige midtbanespiller nogensinde har set.
– Det er noget af det værste, jeg har set på energiniveau og det med at vise noget kropssprog, som siger, at vi vil vinde.
– Det er pissefrustrerende at stå her nu, efter sådan en præstation. Vi skal se på det her og evaluere på det, så vi ikke møder sådan her op igen, fortæller Rasmus Falk til Viaplay efter kampen.
Rasmus Falk spillede fuldtid, da FC Midtjylland strøg til tops i Superligaen, hvor der nu er tre point imellem københavnerne på tredjepladsen og midtjyderne på førstepladsen.
Du kan se mål og highlights fra opgøret lige her:
FCM sejrer over FCK trods brændt straffe i top-brag