Medie: Barca har afvist to kæmpebud på profil
FC Barcelona har i januar afvist ikke bare ét, men to kæmpe bud på forsvarsprofilen Ronald Araujo. Det erfarer spansk medie fredag.
Nein…NEIN!
Ledelsen i Barcelona har haft rig mulighed for at pudse de tyske gloser af.
For Bayern München havde i snøren uden efter catalanernes uruguayske forsvarsspiller i januars transfervindue.
Det skriver spanske Mundo Deportivo, som erfarer, at den sydtyske storklub fik hele to bud afvist i løbet af vinteren. Bayern havde ellers det store checkhæfte fremme.
Således skriver det spanske medie, at Bayern var klar til at lægge 520 millioner på bordet samt 150 millioner afhængig af Arujos præstationer i klubben.
Det blev afvist af Barcelona, men det stoppede ikke tyskerne.
Således bød Tuchel og co. 600 millioner kroner up front samt yderligere 75 millioner kroner klausuleret afhængig af præstationer.
Medie: Barcelona har set sig varme på David de GeaOgså det bud blev afvist af Barcelona, som anser den 24-årige forsvarer højt. Han kom til klubben i 2018, og hans kontrakt udløber i sommeren 2026.
Araujo har optrådt 19 gange for Barcelona i LaLiga i denne sæson.