‘Professor’ Bo: Udregner altid vinderchancer før en kamp
Bo Henriksen har gang i en sand overlevelseskamp med Mainz 05, og danskeren giver torsdag et lille indblik i sine forberedelser op til kampene.
Bo Henriksen er kendt for mange ting.
Han højlydte protester, euforisk jubel og dygtig mandskabspleje er velkendt, men de færreste ved måske, at Henriksen også er lidt af en matematiker.
Mainz’ fynske cheftræner afholdte pressemøde torsdag forud for lørdagens kamp mod Gladbach, hvor Henriksen og co. jagter tre point i kamp for overlevelse.
Henriksen fortalte, at hver kamp er en finale, og en tysk journalist spurgte, hvad der sker, hvis Henriksen så taber en finale.
– Det tænker jeg ikke på. Jeg tænker kun på at vinde. Hvis man tænker på at tabe, så taber man. Tænker man på at vinde, så vinder man, lyder det fra Henriksen.
– I livet er det meget naturligt: Hvis man tror på noget, så kan det ske, hvis man ikke gør, så er der ikke nogen chance – og jeg er nødt til at skabe den største chance.
Skal turde tro på chancen
Henriksen fortæller, at han altid fatter til lommeregneren forud for en kamp for at udregne sit holds vinderchancer.
– Det eneste, jeg er virkelig god til, er udregninger. Jeg udregner altid, hvor stor chance vi har for at vinde, og jeg vil have det tal så højt som muligt. Det tal skal stige, stige og stige, og vi får kun det tal op, hvis vi tør tro på, vi kan vinde.
Henriksen og Mainz spillede i sidste uge på udebane mod Bundesligaens førerhold fra Leverkusen. Her blev det til et knebent nederlag, men Mainz havde gode chancer for point.
– Mod Leverkusen havde vi over 60 procents chance for at få point. Hvis vi havde spillet 100 kampe, havde vi fået mindst ét point i 60 af kampene ude mod Leverkussen.
Mainz-boss: Bo giver samme følelse i klubben som KloppLørdag gæster Borussia Mönchengladbach et udsolgt MEWA Arena. Henriksen indvilgede ikke pressen i vinderchancerne, men han tror benhårdt på tre point.
– Hvis vi ikke tænker på det, så er vi døde, begravede og færdige. Vi er nødt til at tro på noget, og jeg tror på mine spillere. Jeg kan se ilden på træningsbanen.
Kampen fløjtes op lørdag klokken 15:30 og kan ses på Viaplay.