
Paul Pogba får monsterstraf for doping
Fodboldverdenen kan have set det sidste til Paul Pogba, efter han i sommer blev testet positiv for doping. Torsdag har franskmanden fået sin straf og den er lang. Meget lang.

OBS: Dette var i første omgang en rygtehistorie, men Paul Pogba har klokken 15:00 selv bekræftet karantænen. Det kan du læse mere om her:

Der kommer til at gå lang tid, før fodboldfans igen kan opleve Paul Pogba på en fodboldbane.
Den franske stjerne blev i sommer testet positiv for testostoronstoffet DHEA, og også den efterfølgende B-prøve viste sig positiv.
Torsdag har Juventus-spilleren ifølge italienske La Repubblicca fået sin straf: Pogba udelukkes fra fodbold i fire år.
Karantænen for den 30-årige fodboldspiller begyndte, da han i august blev testet positiv. Derfor ophører franskmandens udelukkelse i sommeren 2027. Pogbas kontrakt med Juventus udløber året før, i sommeren 2026.
I 2027 vil Pogba være 34 år, og det er derfor tvivlsomt, om han nogensinde vender tilbage til europæisk topfodbold.

Det er de italienske anti-doping myndigheder, som har afsagt dommen, og anklagerne bad om en karantæne på fire år – den har de nu fået.

Pogba og hans forsvarer forklarede, at indtagelsen af det forbudte stof var uforsætligt og ved en fejl, men den forklaring købte anti-doping myndighederne ikke.
Pogba nåede kun 52 minutters fodbold i denne sæson, og fodboldfans må altså vente indtil 2027 for igen at få chancen for at opleve franskmanden.
Hverken Pogba eller Juventus har endnu kommenteret sagen.
OBS: Dette var i første omgang en rygtehistorie, men Paul Pogba har klokken 15:00 selv bekræftet karantænen. Det kan du læse mere om her:
