2. Division

EfB om fremtiden: Kræver stor opbakning fra lokalområdet

Hvis der fortsat skal spilles topfodbold i Esbjerg, så er det af afgørende betydning, at klubben kommer helskindet igennem den rekonstruktion, som klubben står overfor.

Esbjerg fB Logo
Foto: Esbjerg fB

Topfodbold i Esbjerg er på spil.

Danmarks femtestørste by skal selvfølgelig have et professionelt fodboldhold.

Således arbejder en styregruppe af lokale erhvervsfolk på en redningsplan, som skal være med til at sikre klubbens fremtid.

Nu har styregruppen set sig nødsaget til at aflyse generalforsamlingen den 26. februar, hvor der i stedet bliver afholdt et informationsmøde.

I en pressemeddelelse skriver klubben således:

– I styregruppen tager vi til efterretning, at der er taget skridt til en rekonstruktion, og at det dermed medfører en aflysning af generalforsamlingen. Situationen er så tilspidset, at det ikke er overraskende, og der er desværre ingen nemme løsninger.

– Om godt to uger indledes forårssæsonen i 2. division, hvor EfB forhåbentlig kan sikre sig oprykning, og meget skal være afklaret og falde på plads, inden vi når så vidt, siger formanden og talsmanden for styregruppen, Henry Heiberg, formand i Hoffmann Esbjerg Holding A/S.

EfB under rekonstruktion: Direktion og bestyrelse afsat

Styregruppen meddeler også, at finansieringen af EfB i fremtiden i væsentlig grad vil basere sig på lokale virksomheder. Lokale investorer siges foreløbigt at have givet tilsagn om at tilføre mere end 30 millioner kroner.

Målet er, at der skal tilføres yderligere 20 millioner kroner over en treårig periode, for at skabe ro og tryghed om at genopbygge EfB.

Afslutningsvist lyder det også, at rekonstruktionen indebærer fradrag af point i den igangværende turnering, hvor EfB topper 2. divisionen.

I lyset af situationens alvor synes det ifølge klubben at være den eneste måde at sikre klubbens overlevelse – andre scenarier ville få alvorlige konsekvenser lyder det.

Hvis EfB får fratrukket de maksimale ni point, så vil det stadig efterlade klubben på førstepladsen i 2. divisionen.

Esbjergenserne har nemlig 11 point ned til FC Roskilde på andenpladsen.

Du kan se stillingen i 2. divisionen lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P